HVAD KAN DU FÅ HOS OS ?

Studio 1-2´s mærkesag er at lave indhold, som er tilpasset jeres ønsker og virksomhedens kerne. Vi tager afsæt i din virksomhed, så filmen bliver målrettet denne. Når det kommer til selve udformningen af billed- eller videoindholdet, vil vi kunne løse det professionelt med vores brede og mangeårige erfaring.

Vi er altid opdateret på det nyeste inden for visuelt indhold, som sikrer dig, at du får en kompetent løsning, der matcher kravene til visuel kommunikation. Hos os arbejder forskellige specialister sammen såsom filmteknikere, fotografer og multimediefolk, således du opnår det bedste resultat.

EN SKRÆDDERSYET LØSNING

Uanset hvad du skal bruge din film eller dine foto til, udvikler vi dit produkt med udgangspunkt i dine ønsker, vores kompetencer og erfaring.

Vi har et tæt samarbejde med dig i hele processen og inddrager relevante, eksterne kompetencer, der hvor det er nødvendigt – det være sig alt fra stylister over makeupartister til grafikere, journalister og tekstforfattere. Det er med til at sikre dig, at det hele bliver professionelt udført.

Det er vigtigt for os at understrege, at film og foto fra Studio 1-2 ikke er en metervare, som vi hiver ned fra hylden. Hver eneste produktion er unik, og tager sit afsæt i den fortælling, du ønsker at få formidlet.

Vi ønsker altid at tage udgangspunkt i den gode historie, med jer som vores samarbejdspartner. Storytelling er et godt og magtfuldt værktøj indenfor markedsføring og kommunikation. Den gode fortælling vinder altid.

PROCESSEN

For at anskueliggøre et samarbejde mellem Studio 1-2 og en virksomhed, så vil processen typisk forløbe således:

  1. Vi har et indledende møde, hvor vi får klargjort, hvilken virksomhed I er, hvem I vil kommunikere til, og hvad formålet er med video- og/eller billedindholdet. Her er det vigtigt for os, at vi sidder tilbage med en klar fornemmelse af, hvilken virksomhed I er.
  2. Dernæst går vi til idéfasen, hvor alle tænkelige idéer kommer på tegnebrættet. Her kan vi i samarbejde finde frem til den bedste idé, som vi skal arbejde videre med.
  3. Optagelser/skydning samt produktion af film- og/eller billedindhold. Hvis der er brug for stylister, skuespiller, speakere eller andet, tager vi os af dette. Herefter sætter vi det hele sammen til slutproduktet.
  4. Til sidst kommer eksekvering af produktet, som skal ud på den mest hensigtsmæssige platform i forhold til budskab og målgruppe.

I har mulighed for at være med før, under og efter. Vi mener, at et tæt samarbejde giver det bedste resultat, da I er eksperter på virksomheden, mens vi er eksperter på at fortælle om den.

© 2024 Studio 1-2. All rights reserved.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!