TV REKLAMER

Der bliver på verdensplan produceret mange reklamefilm hver eneste dag. Og Studio 1-2 er et af de produktionsselskaber, som laver adskillige tv-reklamer til mange forskellige brancher. Vi producerer alt fra mindre regionale tv-spots til store landsdækkende reklamefilm.

Reklamefilm bruges til at sende et salgsbudskab ud til forbrugeren. Budskabet bliver formidlet i en kort og målrettet video. Filmen henvender sig til netop den målgruppe, som vores kunder ønsker. Det kan være alt lige fra børn til voksne, fra kvinder til mænd eller en hel anden gruppe. Det er dig, der sætter rammen for målgruppevalget. Vi vil her hos Studio 1-2, med vores professionelle indsigt i produktion af reklamefilm, komme med forslag til, hvordan vi rammer målgruppen bedst.

Igennem hele processen kan vi med vores erfaring guide dig til, hvad videoen skal indeholde. Du skal vide, at vi ser forløbet som et samarbejde, dermunder ud i et vellykket slutprodukt med masser af effekt. Det er det vigtigste for os.

Der er mange emner, der skal drøftes, inden man går i gang med produktionen af en reklamefilm. Blandt andet følgende:

  • Hvilken målgruppe vil I ramme?
  • Hvilken platform er relevant i forhold til målgruppe og budskab?
  • Hvad kendetegner jeres virksomheds brand, og hvordan skal det afspejles i videoen?
  • Hvilke elementer skal der med i videoen i forhold til virkemidler og filmsprog?
  • Skal der slogan, logo og lignende med?

Det essentielle er, at det indhold, du sender ud, er relevant for målgruppen og lavet professionelt med en god historie.

Fordelen ved en reklamefilm er, at du kan ramme netop den målgruppe, som du ønsker. Du kan blive eksponeret i den bedste sendetid i TV, eller du kan få opmærksomhed på nogle af de førende videoplatforme online som YouTube, Instagram mv., som dagligt bliver benyttet af millioner af brugere.

TV REKLAMER PÅ TV2 OG VIASAT

Vi samarbejder bl.a. med TV2 Media. Således har vi mange eksperter, vi kan trække på, hvilket giver vores kunder tryghed om professionelt indhold og en vellykket kampagne.

Historiefortællingen er altafgørende i dag. Mange undersøgelser viser, at danskerne vil underholdes og inspireres. De vil kunne se produktet i en sammenhæng. Der skal altså mere til end bare et produkt på tilbud. Der skal et klart budskab ud til forbrugeren, som taler til deres følelser. De vil inspireres, oplyses, interagere og underholdes. Det har sat højere krav til produktionen af en reklamefilm. Studio 1-2 kan hjælpe din virksomhed med at finde den bedste løsning.

REKLAMEFILM PÅ YOUTUBE

Der bliver vist flere og flere reklamer på Youtube. Der bliver også flere og flere brugere af Youtube. Især de unge bruger platformen til at finde løsninger på alt. Det er for eksempel ikke længere den traditionelle brugsanvisning men film på Youtube, som giver svaret på ens tekniske problemer. Derfor er Youtube en oplagt platform til annoncering målrettet mod den yngre generation.

REKLAMEFILM PÅ HJEMMESIDE

Når man har lavet en reklamefilm, er det en god idé også at anvende den på hjemmesiden. Den er med til at skabe liv, og den er også med til at øge antallet af besøgende på hjemmesiden, da en Google-søgning aktiveres af levende billeder.

REKLAMER PÅ ANDRE SOCIALE MEDIER

Video og billeder er det, der hitter på Facebook og Instagram mv. Men konkurrencen er massiv. Mange forsøger at få forbrugernes opmærksomhed, så det kræver en god og effektfuld reklame. Er din virksomhed interesseret i at udvide kendskabet til jeres brand? Så er en professionel videoproduktion en oplagt mulighed. Og det er her, at Studio 1-2 kommer ind i billedet.

BIOGRAFREKLAMER

Reklamer i biografen er en rigtig god måde hvorpå, man kan nå ud til en smal målgruppe. Du bestemmer selv, før hvilken film din reklame skal vises. Man ved hvilken aldersgruppe og køn den enkelte film henvender sig til, og publikum sidder klar i stolene og er modtagelige for input. Lokal biograf annoncering er et effektivt og billigere alternativ til tv reklame.

Vi samarbejder med Dansk Reklame Film og FS2 Reklame for at finde den optimale løsning til dig.

 

 

Læs også om videoproduktion og tv produktion og teknik.

© 2024 Studio 1-2. All rights reserved.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!