Au Lama

…glitter og glamour er velkommen – også i hverdagen, blandt rod og kold kaffe

 

KUNDEN

Au Lama drives af iværksætteren Pernille Venø Jakobsen, som distribuerer sine gyldne smykker rundt i hele Danmark. Webshoppen blev stiftet i november 2018 og havde en forrygende start, og er som virksomhed vokset stødt lige siden. Laissez faire er en god beskrivelse på Pernilles overbevisning om livet og tilværelsen – der er altid plads til et glas vin og et godt grin.
Det er dette univers som man bliver en del af når man klikker sig ind på webshoppen og instagram profilen.
Succesen for virksomheden er godt hjulpet på vej af Pernilles baggrund som Design teknolog og igangværende PBA i innovation and entrepreneurship i Herning. 

PROCESSEN

Au Lamas ambition er at tilbyde den moderne fashionista det bedste fra accessoriesverdenen, og at inspirerer denne til en livsstil hvor glitter og glamour er velkommen – også i hverdagen, blandt rod og kold kaffe. Der er et smykke til enhver kvinde, hvilket afspejles i de modeller der vælges til photoshoots. Billederne på instagram profilen AuLama.dk bliver fotograferet på Pernilles eget værelse, hvorfra hun driver virksomheden – der tages udgangspunkt i Pernilles eget varme univers, og det er denne udstråling vi skaber når vi arbejder sammen med Pernille.

RESULTATET

Serier af billeder med udtryk og attitude som matcher Au Lamas nerve. Pernille tror på mangfoldighed og derfor skal billederne vise alt fra ømhed til mod – modet til at være den man er og skinne i det. Billederne bruges som inspiration til styling og sammensætning, og her arbejder Pernille med kombinationer af de rå smykker sammen med de elegante for at opnå samme kontrast som i billedernes udtryk.
Det er altid en fornøjelse at arbejde sammen med Au Lama.

Iværksætteren Pernille Venø Jakobsen

Se flere billeder her

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!